Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza Margherita med rucola, snackgrønt og avocado spread

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 2 glas tomater med basilikum
  • 2 pakker mozzarella
  • 1 pose grønne oliven uden sten
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 agurk
  • 2 bakker cherrytomater på gren
  • 1 rulle avocadospread
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaerne på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Pizza
  1. Rul og stræk pizzadejene ud på bagepapir drysset med lidt mel.

  1. Smør med et lag tomatsauce.

  1. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt.

  1. Afdryp og pluk mozzarellaerne i mindre stykker. Top pizzadejene med plukket mozzarella og evt. oliven.

  1. Bag pizzaerne i 10-12 min., til bundene er sprøde og osten gylden. Bag evt. 2 ad gangen, og begynd at spise de første, imens de sidste bager færdig.

Snackgrønt
  1. Skær peberfrugterne og agurken i stave, og servér cherrytomaterne hele.

  1. Kom avocado spread i en skål.

Servering

Servér sprød pizza toppet med rucola, og spis oliven og snackgrønt med avocado spread til.

-