Pizza Margherita
Ingredienser
- 3 pizzadeje
- 1 madagurk
- 1 rød peberfrugt
- 1 glas tomater med basilikum
- Resten af tomaterne
- 1 pakke mozzarella
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Hvedemel
Man kan fint tage pizzaerne i en anden retning: Med tynde skiver frisk chili til de voksne. En lille håndfuld rucola, en rest peberfrugt eller soltørrede tomater. Rester fungerer fint til madpakken dagen efter.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Tag pizzadejene ud, og skyl alt grønt.
Rul pizzadejene ud på en melstrøet bordplade til den ønskede tykkelse. Kom dem på bageplader med bagepapir, og lad dem stå og trække i 5-10 min., imens du ordner resten af ingredienserne.
Skær agurken og peberfrugten i stave, og anret grøntsagerne i en skål til servering.
Smør tomatsaucen på bundene. Skær tomaterne i tynde skiver, og fordel dem over. Top med små brud af mozzarella, krydr med salt og sort peber, og dryp med olivenolie.
Bag pizzaerne i 12-16 min., til bunden er færdigbagt, og osten er gylden.
Servér pizzaerne rygende varme på et skærebræt, og skær dem ud med en kniv eller et pizzahjul. Servér snackgrønt til.