Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl alt grønt, og afdryp mozzarella.
Rør creme fraiche med salt og peber.
Pil og skær rødløg i tynde skiver. Skær evt. træede ender af asparges, og snit asparges i små stykker.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og kom dem på bageplader med bagepapir.
Smør bundene med creme fraiche, og fordel rødløg og asparges over. Bryd mozzarella over.
Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød.
Skær imens tomater i tynde skiver, og kom i en skål til topping. Snit ramsløg groft.
Blend pesto-kittet med ramsløg og ca. ½ dl olivenolie, og krydr med lidt salt.
Servér pizzaer toppet med friske tomater, rucola og ramsløgpesto.