Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med porre, persille og oliven samt salat med bøftomat

4 personer

Ingredienser

  • 3 porrer
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 pose grønne oliven uden sten
  • 4 pizzadeje
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 3 rebellion-tomater
  • ½ friséesalat
  • 2 bundter bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Brug en bagesten til pizzaerne, hvis du har, og bag evt. én ad gangen. Spis den første, mens den næste er i ovnen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejene ud fra køl. Skyl grøntsagerne og persillen.

Pizzaer
  1. Pil yderste lag af porrerne, skær rodenderne af, og snit porrerne i 1 cm stykker på skrå. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Halvér de grønne oliven.

  1. Rul pizzadejene ud på hver sit stykke bagepapir strøet med lidt mel. Smør bundene med et tyndt lag cherrytomatsauce.

  1. Drys med lidt salt, og fordel hvidløg, porre og oliven på pizzaerne. Dryp med lidt olivenolie, og bag pizzaerne i ovnen i 12-15 min. (se køkkentip). Bag evt. 2 ad gangen, og spis de første 2, mens de sidste bager færdigt.

Salat
  1. Skær tomaterne i både, og marinér dem med lidt olivenolie, eddike, salt, peber og sukker. Anret på et fad.

  1. Bryd salaten i grove stykker, og anret den på fadet med tomater.

  1. Pluk persillen.

Servering

Skær pizzaerne i trekanter, og top dem med persille. Spis salaten til.

-