Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pizza med chorizo og peberfrugt og salat med grønne bønner

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke chorizo
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 1 forbagt pizzadej
  • 1 karton mosede tomater
  • ½-1 brev middelhavskrydderi
  • 1 pose revet goudaost
  • 1 pose grønne bønner
  • ½ romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Pizza
  1. Skær chorizo i tynde skiver. Skær peberfrugt i tern. Halvér rødløg, og skær i tynde skiver.

  1. Smør pizzadej med et lag tomatsauce, og top med chorizo, peberfrugt og halvdelen af rødløget. Drys med middelhavskrydderi og revet ost.

  1. Bag pizza i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden (se køkkentip).

Salat
  1. Kom de grønne bønner i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 3-5 min. uden låg. Hæld vandet fra.

  1. Snit salat groft. Vend salat, grønne bønner og resten af rødløget sammen i en skål. Smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Servering

Skær pizza i trekanter, top evt. med lidt af salaten, og spis resten af salaten til.

-