Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Squashpizza med creme fraiche, salvie og saftig kålsalat

Squashpizza med creme fraiche, salvie og saftig kålsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 1 spidskål (strimlet tyndt)
  • 1 rød chili (i tynde ringe)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 2 squash (i tynde skiver)
  • 2 babosa-løg (skåret papirtyndt, fx på et mandolinjern)
  • 1 bundt salvie (plukket)
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • mel
  • havsalt
  • sort peber
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennoter: Squashpizza er noget af det skønneste! Dog er det med squashpizza som med alle andre pizzaer – 'less is more'. Vær forsigtig med at komme for meget på. Hellere lidt lækre og gennemtilberedte skiver squash end en hel bunke halvrå. Hold pizzaen helt simpel og enkel, så bliver den både sprød, gylden og lækker.

Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne. I så fald kan du bage dem en eller to ad gangen og fx begynde at spise den første, mens de andre bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet – de er nemmere at rulle ud, når de ikke er helt kolde.

2. Tænd ovnen på 250 °C.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne, salvien, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom spidskål og chili i en stor serveringsskål.

4. Rul pizzadejene ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med mel, så de har en tykkelse på ca. ½ cm.

5. Smør creme fraiche på pizzaerne, og top med squash, løg og salvie. Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie.

6. Bag pizzaerne gyldne og sprøde i den varme ovn, 6-8 min.

7. Vend imens spidskålen og chilien med saften af 1 citron, og knug det godt med hænderne. Krydr med salt og peber.

Servering
Nyd de sprøde pizzaer med den friske og saftige kålsalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her