Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra VegetarKassen: Pizza med karamelliserede løg, grønkål og gouda

Fra VegetarKassen: Pizza med karamelliserede løg, grønkål og gouda

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 1 batavia-salat (i grove stykker)
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 rødløg (i strimler)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og hakket groft)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i skiver)
  • 1 kvist rosmarin (blade plukket og hakket)
  • 1 pose revet gouda

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel
  • eddike (fx balsamico)
  • sennep (fx dijonsennep)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet, og tænd ovnen på 250 °C.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom salaten i en skål.

3. Kom græskarkernerne i et ovnfast fad, og rist dem gyldne i ovnen, 3-4 min. Afkøl, og vend dem med salaten.

4. Varm imens en rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér rødløget i 5-6 min., til det er helt mørt. 

5. Kom lidt mere olie i gryden, tilsæt grønkålen, vend rundt, og sautér det hele i 2-3 min., til grønkålen er mør.

6. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir, der er drysset med lidt mel. Smør bundene med olie, fordel tomat og rosmarin ovenpå, og top med løg og grønkål. Drys med revet gouda, og krydr med salt og friskkværnet peber.

7. Bag pizzaerne i ovnen i 8-10 min., til bundene er sprøde. Bag evt. de 2 af pizzaerne først, og begynd at spise, imens de sidste bager.

8. Rør imens en dressing af 4 spsk. olie, 2 spsk. eddike og 1 tsk. sennep. Vend dressingen med salaten.

Servering
Skær pizzaerne ud i trekanter, mens de stadig er varme – spis evt. én pizza, imens den næste bager. Nyd salaten ved siden af.

-