Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med kartofler, bacon, rucola og snackgrønt

Pizza med kartofler, bacon, rucola og snackgrønt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bagekartoffel (skrællet og i skiver af ca. ½ cm)
  • pose gulerødder (i stave)
  • 1 snackagurk (i stave)
  • 1 pakke tørsaltet bacon (i mindre stykker)
  • ½ bakke tomater (i små tern)
  • 1 fed hvidløg (presset eller finthakket)
  • 1 pakke pizzadej
  • 1 pose revet gouda
  • ½-1 squash (i tynde skiver)
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel (fx hvedemel)
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet 10 minutter før, du skal rulle den ud – og helst ca. 20 minutter før, hvis du har tid. Dejen er mere fleksible og lettere at rulle ud, når den ikke er helt kold og kommer direkte fra køleskabet.  

1. Tag pizzadejen ud af køleskabet.

2. Tænd ovnen på 250 grader, og sæt vand over til kartofler – fx i en elkedel.

3. Klargør bagekartoflen. Kom kartoffelskiverne i en gryde med letsaltet vand, og kog dem i 3-4 minutter, til de er let møre. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af i en sigte.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret gulerods- og agurkestavene i en lille skål.

5. Skær baconen i mindre stykker.

6. Vend tomatternene med hvidløg, olivenolie, lidt eddike, salt og peber, og lad dem marinere, imens du ruller pizzadejen ud.

7. Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir, som er drysset med lidt mel. 

8. Fordel revet ost på pizzabunden, så de marinerede tomattern, kartoffelskiver og tynde skiver af squash. Top med baconstykker, og slut af med et par dråber olivenolie.

9. Bag pizzaen i den varme ovn i 10-12 minutter, til fyldet er bagt og bunden er sprød.

Servering
Spis den nybagte pizza toppet med rucola, og spis snackgrønt til.

-