Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Pizza med søde kartofler, squash, peberfrugt og blå ost samt grøn salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 grøn chili
  • 1 bæger søde kartofler i tern med timian
  • 2 pizzadeje
  • 1 stykke Lindbjerg-blåskimmelost
  • 1 batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Vil du gerne bage pizzaerne på en temperatur over 220 °C, hvor bagningen går hurtigere, skal du ikke bruge bagepapir, men i stedet bage pizzaerne direkte på en bageplade eller bagesten.

Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizzaen over på stenen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og find alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne og chilien.

Pizza
  1. Skær squash og peberfrugt i meget tynde skiver. Pil hvidløget, og hak det fint. Hak også chilien fint. Tag timianstilken op af bægeret med søde kartofler, og træk bladene af stilken.

  1. Rul hver pizzadej tyndt ud på et melstrøet bord, og kom dem på hver sin bageplade med bagepapir (se køkkentip).

  1. Drys pizzabundene med hvidløget, og dryp med lidt olivenolie. Fordel squash og peberfrugt henover, top med sød kartoffel og chili efter smag, og drys timian over. Krydr med salt og peber, og dryp med lidt olivenolie.

  1. Skær den blå ost i små tern, og drys dem jævnt over pizzarne.

  1. Bag pizzaerne i ovnen i 12-15 min., til de er gyldne og sprøde. Bag evt. en ad gangen, og begynd at spise den første, mens den sidste bager færdig.

Salat
  1. Tør salaten, og bryd den i store stykker.

  1. Rør 2-3 spsk. olivenolie sammen med 2 spsk. eddike i en salatskål, og vend salaten grundigt i dressingen. Smag til med salt og peber.

Servering

Servér pizzaerne direkte fra ovnen, og nyd salaten ved siden af.

Idékassen