Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med squash, tomat, blå ost og rucola samt grøn salat med fennikel

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • Alle de store tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bæger squash i strimler
  • 2 stykker Lindbjerg-blåskimmelost
  • ½ fennikel
  • 2 hjertesalater
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Hvidvinseddike
  • Mel
Køkkentips

Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizzaen over på stenen.

Vil du gerne bage pizzaerne på en temperatur over 220 °C, hvor bagningen går hurtigere, skal du ikke bruge bagepapir, men i stedet bage pizzaerne direkte på en bageplade eller bagesten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og find alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne.

Pizza
  1. Rul hver pizzadej tyndt ud på et melstrøet bord. Læg dem på hver sin bageplade med bagepapir (se køkkentip).

  1. Skær tomaterne i tern. Pil hvidløgene, og hak dem fint eller pres dem. Vend tomaterne med hvidløget og squashstrimlerne samt 2 spsk. olivenolie, salt og peber, og bred det ud på pizzabundene.

  1. Skær den blå ost i små tern, og drys dem jævnt over pizzarne.

  1. Bag pizzaerne i ovnen i 12-15 min., til de er gyldne og sprøde. Bag to ad gangen, og begynd at spise de første, mens den sidste bager færdig.

Salat
  1. Skær fenniklen i tynde skiver. Tør salaten, og bryd den i grove stykker. Kom rucolaen i en skål til servering.

  1. Rør 12 spsk. olivenolie sammen med 1-2 spsk. eddike i en salatskål, og vend fennikel og salat grundigt i dressingen. Smag til med salt og peber.

Servering

Drys frisk rucola over de friskbagte pizzaer, og skær dem i trekanter. Nyd salaten til ved siden af.

-