Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med tomat, mozzarella, grillet aubergine og rucola

Pizza med tomat, mozzarella, grillet aubergine og rucola

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 mozzarella (i mindre stykker)
  • 1 aubergine (i skiver a 1 cm)
  • ½-1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 bakke rucola
  • 1 bakke cherrytomater (i halve eller kvarte)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • hvedemel

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

1. Tag pizzadejene og mozzarellaen ud af køleskabet som det første. Afdryp mozzarellaen. Tænd ovnen på 250 grader.

2. Sæt en grillpande over blusset, og lad den varme op.

3. Skyl auberginen, og skær den i skiver.

4. Pensl aubergineskiverne med lidt olie, og grill dem smukt stribede og møre ved høj varme.

5. Rul imens hver pizzadej ud på et stykke bagepapir, som er drysset med lidt mel.

6. Fordel et tyndt lag tomatsauce på pizzadejene.

7. Fordel aubergineskiverne på pizzaerne, og top med små brud af mozzarella. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og sort peber.

8. Flyt forsigtigt pizzaerne med bagepapiret over på hver sin bageplade. Bag pizzaerne sprøde og gyldne i ovnen, 6-8 minutter.

9. Skyl og klargør imens rucolaen og cherrytomaterne som angivet i ingredienslisten.

Servering
Skær de friskbagte pizzaer i trekanter, top med rucola og cherrytomater, og server dem rygende varme.

-