Frankfurtere med nye kartofler, stegte gulerødder, spinat, oliven og dukkah
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 2 fed hvidløg
- 1 bundt new zealand-spinat
- 1 pose sorte oliven
- 1 pose dukkah-krydderiblanding
- 1 pakke frankfurtere med grøntsager
- 1 pose kartofler
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
- 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.
Skræl gulerødderne, flæk dem evt. på langs, og halvér dem. Steg dem stille og roligt i olivenolie på en varm pande i 10-13 min., eller til de er gyldne og møre med let bid. Krydr med salt, og tag dem af panden.
Pil hvidløget, og snit det fint (gem evt. ½ fed hvidløg til at rive i raitaen, hvis du har lyst). Kassér de groveste stængler på spinaten. Steg spinat og hvidløg i olivenolie på panden fra gulerødderne i 3-4 min.
Anret gulerødderne på et fad, og top med spinat lige inden servering. Afslut med oliven og dukkah.
Varm en anden pande op, og steg pølserne stille og roligt i lidt olivenolie i 10-15 min., eller til de er gyldne og gennemstegte.
Kog imens kartoflerne møre i saltet vand i 12-14 min. Afdryp.
Rør yoghurten med indholdet fra bægeret med skåret grønt. Smag til med salt, peber, lidt olivenolie og evt. en smule revet hvidløg.
Servér stegte pølser med kartofler, raita samt stegte gulerødder med spinat og dukkah.