Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pommes rösti – sprøde kartoffelkager og lun salat med rødbeder og linser

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne linser
  • 1 roséløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger creme fraiche
  • Alle bagekartoflerne
  • 1 portion kogte rødbeder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Jeg synes, det er nemmest at stege rösti i mindre klatter, men hvis du har mod på det, kan du også stege dem som én stor flot kartoffelkage. Start med god varme i panden, og sænk den så til lav til middel varme, når kartoflerne har været på i et minuts tid.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Creme fraiche-dressing
  1. Pil og hak roséløg fint. Pluk og hak persille groft. Rør creme fraiche med halvdelen af roséløget og halvdelen af persillen, og smag til med salt. Gem resten af persillen til servering og resten af løget til linsesalat.

Klargøring af kartofler og rødbeder
  1. Skræl eller skur kartofler, riv dem fint, og læg dem til afdrypning i en sigte. Smut skrællen af rødbeder, og skær rødbederne i grove, mundrette stykker.

Pommes rösti
  1. Knug så meget væske som muligt ud af kartoflerne, og kom dem i en skål. Krydr med salt og sort peber.

  1. Varm en pande op [4p: brug evt. to pander], tilsæt olie, og sæt små klatter af kartoffelmassen på panden (se køkkentip). Steg rösti ved lav varme, til de er gyldne på den ene side og sammenhængende, 4-5 min.

  1. Vend dine rösti med en paletkniv, og steg dem på den anden side ved lav varme, til de er gyldne og sprøde, og kartoflerne er gennemtilberedte, 4-5 min.

Linsesalat med rødbeder
  1. Tag imens linserne op af gryden, og kom dem i en skål. Tør gryden af.

  1. Varm gryden op igen, tilsæt rødbeder og resten af roséløget, og sautér ved middel varme, til rødbederne er gennemvarme, 2-3 min. Tilsæt linser, vend rundt, og smag til med salt, sort peber og en smule eddike.

Servering

Anret linser og rødbeder på tallerkener, og drys med resten af persillen. Anret sprøde pommes rösti ved siden af, dryp med creme fraiche-dressing, og servér.

-