Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Portobello-burgere med ovnfritter, mayonnaise og grønt

2 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • Resten af gulerødderne
  • 1 romaine-salat
  • 1 roséløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bakke portobello-svampe
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 pose mayonnaise

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
  • Eddike (fx lager- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl alt grønt.

Ovnfritter og grønt
  1. Skær kartoflerne i både, og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen, 25-30 min.

  1. Riv gulerødderne groft, og del salaten i bladene. Kom salaten på en stor tallerken til servering, og kom gulerødderne i en skål til slaw. Pil roséløget, og skær det i tynde både.

Syltet roséløg
  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt halvdelen af løgbådene, og lad dem simre med i 1 min. Tag lagen af varmen, og lad løgene trække til spisetid.

Gulerodsslaw
  1. Vend de revne gulerødder med resten af løgene, og krydr slawen med 1-2 spsk. eddike, lidt sukker og en smule salt.

Stegte portobellosvampe
  1. Pil hvidløget, og knus det med den stumme side af en kniv. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg portobellosvampene ved middel varme sammen med rosmarinkvisten og hvidløget, til de er gyldne og gennemstegte, 5-6 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Burgerboller og mayonnaise
  1. Varm burgerbollerne i ovnen, til de er gennemvarme, 4-5 min.

  1. Rør mayonnaisen med 1-2 tsk. vand, til den er let flydende i konsistensen.

Servering

Flæk burgerbollerne, og smør dem med mayo. Fyld burgerbollerne med salat, syltede løg, portobellosvampe og gulerodsslaw. Servér ovnfritter til.

-