Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Portobelloburgere med ovnfritter og rødløgsmarmelade

Portobelloburgere med ovnfritter og rødløgsmarmelade

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 1 miniromainesalat
  • Resten af pæretomaterne
  • 2 burgerboller med sesam
  • ½-1 pose polenta
  • 1 brev dijonsennep

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Polenta er fantastisk godt til at panere i, og det har dagens portobelloburgere rigtig godt af. De smager fantastisk, men mangler tit lige lidt sprødhed for helt at nå i mål. 


Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C, og skyl grøntsagerne. Skur evt. kartoflerne.

Ovnfritter og stegt rødløg
1. Skær kartoflerne i grove både, og læg dem i et ildfast fad. Dryp dem med olie og krydr med salt, og bag dem i ovnen, til de er sprøde og møre, 30-35 min.

2. Pil rødløget, og snit det fint. 

3. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg rødløget til det er mørt, 3-4 min..

Salat og portobellosvampe
4. Del imens salaten i blade, og skær pæretomaterne i skiver. 

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg portobellosvampene, til de er gyldne og møre, 3-4 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Rødløgsmarmelade, panering og burgerboller
6. Tilsæt 3-4 spsk. eddike, 3-4 spsk. sukker og lidt salt til rødløget, og lad det simre under låg til det er helt mørt og syltet, 4-5 min.

7. Kom polentaen i en dyb tallerken, og vend de stegte portobellosvampe i melet - tryk gerne lidt til, så polentaen hænger ved. Læg dem i et ildfast fad, og bag dem sprøde og gyldne i ovnen, 8-10 min. Vend dem evt. undervejs.

8. Varm burgerbollerne i ovnen, til de er gennemvarme, 3-4 min.

Servering
Flæk burgerbollerne, og smør dem med dijonsennep. Fyld dem med rødløgsmarmelade, salat, tomatskiver og portobellosvampe, og servér sprøde kartoffelfritter til.


-