Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Portobellosvampe med lun couscous og spinat

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt timian
  • 1 bundt spinat
  • 1 citron
  • 1 stykke hærvejsost
  • 2 portobello-svampe
  • 1 pose majscouscous
  • Halvdelen af gulerødderne
  • ½ bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt, og børst svampe fri for eventuelle jordrester.

Stegte portobellosvampe
  1. Pil og hak løg og hvidløg. Hak timian fint. Snit spinat groft. Riv citronskal fint, og skær resten af citronen i både. Riv hærvejsost groft.

  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, læg svampe på panden med den runde side nedad, og steg dem i ca. 8 min. ved middel varme. Læg låg over panden, så de kan stege uden at brænde på.

  1. Vend svampe om, og steg dem på den anden side – stadig med låg over. Krydr med salt og peber, tag svampene fra panden, og hold dem varme mellem to tallerkener.

  1. Kom spinat, timian, løg og hvidløg på panden, og steg i 2-3 min. Krydr med salt, peber og lidt fintrevet citronskal.

Couscous
  1. Kom vand [1p: ¾ dl | 2p: 2 dl] i en lille gryde, og tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk.] og salt [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.]. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscous trække i 5 min. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt.

Gulerodssalat
  1. Skræl eller skrub gulerødder. Flæk dem på langs, og skær dem i meget tynde skiver let på skrå.

  1. Pluk og hak persille. Vend gulerødder og persille i en skål med 1 tsk. olie og lidt eddike, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret portobellosvampe på tallerkener med den runde side nedad, og top med stegt spinat og hærvejsost (1 p: hytteost). Servér citron til at dryppe over samt couscous og gulerodssalat ved siden af.

-