Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte kyllingelår og fyldig kartoffelsalat med æble og saltet rødløg

Stegte kyllingelår og fyldig kartoffelsalat med æble og saltet rødløg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 kyllingeunderlår
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 rødløg (i tynde strimler)
  • 1 portion kogte kartofler (kogt på dag 1 – i skiver)
  • 1 agurk (i tern)
  • ½ bundt radiser (i skiver)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • 1 bundt purløg (hakket)
  • 1 bæger snittet grønt (fennikel, rødløg og asparges)

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennote: Dagens opskrift giver dig god tid til at snitte dine grøntsager, for ovnstegte kyllingelår skal nu engang have den tid, kyllingelår skal have, for at være møre og saftige. Har din ovn grillfunktion, kan du med fordel sætte ovnen på denne i de sidste 5 min. af stegetiden, så kyllingeskindet bliver sprødt.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft. 

2. Pres hvidløget, gnid kyllingelårene med det, og krydr med lidt salt og peber. Kom lårene i et ovnfast fad, og hæld 1-2 dl vand i bunden af fadet.

3. Steg kyllingelårene i ovnen i 35-40 min., til de er gennemstegte (se køkkennote).

4. Skyl og klargør imens grøntsagerne, æblerne og purløget som angivet i ingredienslisten – også de kogte kartofler.

5. Drys rødløget med lidt salt, og knug det godt med hænderne i et minuts tid.

6. Vend forsigtigt kartoffelskiver med saltet rødløg, agurketern, radiseskiver, æblebåde og hakket purløg. Dryp med 4 tsk. olivenolie, og smag kartoffelsalaten til med salt og peber.

Servering
Top kartoffelsalaten med fennikel, rødløg og asparges, og spis sprødstegte kyllingelår til.

-