Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pulled pork-sandwich med avocado, slaw og quinoa

Pulled pork-sandwich med avocado, slaw og quinoa

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • salt
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • mayonnaise

Sådan gør du

Køkkennote: Mine unger har ofte brug for en del flere hurtige kulhydraterend jeg har. De nupper eksempelvis en burgerbolle med pulled pork, og jeg spiser kød og grønt oven på quinoa i stedet. Gør, hvad der passer jer bedst i din familie.

Inden du går i gang: Sæt vand over til quinoa, gerne i en elkedel. Tænd ovnen på 190 °C, eller find en brødrister frem. Find desuden to gryder samt alle ingredienserne frem.

1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

2. Kom pulled pork i en gryde sammen med væden, kødet ligger i. Læg låg på, og varm det stille og roligt op, 10-15 min.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret salat, tomater, rødløg og avocado på et fad, og kom spidskålen og gulerodsstrimlerne i en skål.

4. Varm burgerbollerne i 5-6 min. i ovnen, eller lun dem på en brødrister.

5. Rør yoghurten med hvidløg, ½-1 tsk. sukker og 2-3 spsk. eddike. Vend dressingen med kålen og gulerødderne, og smag slawen til.

6. Træk kødet fra hinanden med to gafler, varm det kort igennem, og smag til med ketchup og BBQ-krydderi.

Servering
Flæk bollerne, smør dem evt. med mayonnaise, hvis du har det, og fyld dem med avocado, salat, pulled pork, tomat og rødløg. Servér slaw og kogt quinoa til.

-