Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pulled pork i pitabrød med kålslaw, salat og grøntsagssnacks

Pulled pork i pitabrød med kålslaw, salat og grøntsagssnacks

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pulled pork
  • 1 bundt gulerødder med top (i stave eller flækket på langs)
  • 2 bakker cherry-blommetomater
  • 1 bakke friske ærter
  • 4 pitabrød
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bæger slawmix (spidskål og grønkål)
  • 2 røde hjertesalater (delt i blade)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: I dag får du vores nye store pitabrød til dine falafler – efter en tur på brødristeren eller i ovnen smager de som nybagte. 

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 180 °C, eller find en brødrister frem til pitabrødene. Find desuden en gryde samt alle ingredienserne frem.

1. Kom pulled pork samt lagen fra pakken i en gryde, og varm det langsomt op under låg, ca. 10 min. Tilsæt evt. ½-1 dl vand til gryden, hvis det koger tørt.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Læg gulerødder, cherry-blommetomater og ærter på et lille fad til servering.

3. Varm pitabrødene i ovnen i 5-6 min., eller lun dem på en brødrister. Hold dem lune til spisetid i et rent viskestykke.

4. Rør creme fraichen med spidskål og grønkål fra bægeret, og smag til med et nip sukker, en smule eddike, salt og peber.

5. Rør 2-3 spsk. olie med 2-3 spsk. eddike, og vend hjertesalaten i dressingen. Smag til med salt og peber.

6. Træk kødet lidt fra hinanden med to gafler, vend det godt med lagen, og smag til med salt og peber.

Servering
Fyld de lune pitabrød med kålslaw og pulled pork. Nyd salaten ved siden af, og snack gulerødder, tomater og ærter med fingrene.

-