Svin i æble og timian med gulerodssalat og rustikke fladbrød
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke svin i æble og timian
-
Resten af pæretomaterne (i tern)
-
1 rød chili (i tynde skiver)
-
1 pizzadej
-
1 brev buena vista-krydderiblanding
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
sukker
Sådan gør du
1. Kom svin i æble og timian samt lagen fra pakken i en gryde, og lad det simre under låg i ca. 10 min. Tilsæt evt. ½ dl vand til gryden, hvis det koger tørt.
2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom pæretomat og chili i små skåle.
3. Lav en dressing af ½ spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, ½ tsk. sukker og lidt revet hvidløg. Vend revet gulerod med dressingen, og smag til.
4. Del pizzadejen i to, og rul dem til fladbrød. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fladbrødene i 3-5 min. i alt, til de er gyldne og gennemtilberedte.
5. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og krydr med buena vista-krydderi og salt.
Servering
Anret gulerodssalaten i en dyb tallerken med svin i æble og timian ved siden af, og top med pæretomater og chili. Nyd de lune fladbrød til.