Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svin i æble og timian med gulerodssalat og rustikke fladbrød

Svin i æble og timian med gulerodssalat og rustikke fladbrød

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke svin i æble og timian
  • Resten af pæretomaterne (i tern)
  • 1 rød chili (i tynde skiver)
  • ½-1 fed hvidløg (revet)
  • ½ pose gulerødder (revet)
  • 1 pizzadej
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

1. Kom svin i æble og timian samt lagen fra pakken i en gryde, og lad det simre under låg i ca. 10 min. Tilsæt evt. ½ dl vand til gryden, hvis det koger tørt.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom pæretomat og chili i små skåle.

3. Lav en dressing af ½ spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, ½ tsk. sukker og lidt revet hvidløg. Vend revet gulerod med dressingen, og smag til.

4. Del pizzadejen i to, og rul dem til fladbrød. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fladbrødene i 3-5 min. i alt, til de er gyldne og gennemtilberedte. 

5. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og krydr med buena vista-krydderi og salt.

Servering
Anret gulerodssalaten i en dyb tallerken med svin i æble og timian ved siden af, og top med pæretomater og chili. Nyd de lune fladbrød til.

-