Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pulled pork-sandwich med salat, tomat og slaw

Pulled pork-sandwich med salat, tomat og slaw

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pulled pork
  • 2 burgerboller
  • 1 bæger yoghurt
  • ½-1 fed hvidløg (revet eller presset)
  • 1 bæger slawmix
  • 1 romainesalat (snittet)
  • Resten af forårsløgene (snittet fint)
  • Alle de store tomater (i skiver)

Tjek at du selv har

  • salt
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)
  • ketchup eller BBQ-sauce
  • mayonnaise

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 grader, og find alle ingredienserne til dagens ret frem.

1. Kom pulled pork og den væde, der er med, i en gryde, og varm det igennem 8-10 min. under låg.

2. Varm burgerbollerne i ovnen i 8 min.

3. Skyl og klargør hvidløg, salat, forårsløg og tomater som angivet i ingredienslisten.

4. Rør yoghurten med lidt hvidløg. Smag til med 1-2 spsk. eddike og ½-1 tsk. sukker. Vend slawmixet i dressingen.

5. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og smag til med salt og evt. lidt ketchup eller BBQ-sauce, hvis du har det.

Servering
Flæk bollerne, smør dem evt. med lidt mayo, og fyld med salat, forårsløg, pulled pork og tomatskiver. Server pulled pork-sandwiches med slaw ved siden af.

-