Quasadillas med spinat, kikærter og spicy yoghurt
Ingredienser
- 200 g gulerødder
- Halvdelen af tomaterne på gren
- 2 hvidløgsfed
- ½ rød chili
- 1 bundt spinat
- 1 pose kogte kikærter
- 1 pakke hvedetortillas
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
Har du revet ost i køleskabet, er det lækkert at toppe over dine quasadillas ved servering.
Skyl alt grønt.
Skær gulerødderne og tomaterne i tern. Pil hvidløgsfeddene, og skær hvidløg og chili i fine skiver. Snit spinaten i strimler.
Steg kikærterne ved god varme i olivenolie på en pande i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, hvidløg og spinat, og steg videre i 2 min. Hæld fyldet op i en skål, og vend det med tomatternene. Tilsmag med havsalt og sort peber.
Fordel ¼ af fyldet på halvdelen af hver tortillas. Fold tortillaerne på midten som en omelet.
Varm en stor pande op (brug evt. 2 pander), tilsæt olivenolie. Steg, ad 2 omgange, de fyldte tortillas i 2-3 min. på hver side ved god varme, til de er sprøde og gyldne.
Rør yoghurten med havsalt, chili og lidt sort peber.
Servér quasadillas med spicy yoghurt (se køkkentip).