Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Quesadilla med bønnecreme og salat med bøftomater, rucola og oliven

1 personer

Ingredienser

  • Alle marmalindo-bøftomaterne
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • ½-1 brev tex mex-krydderi
  • ½ bakke æg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 romaine-salat
  • 1 bundt rucola
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
  • Hvedemel
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Bønnecreme
  1. Skær ¼ tomat i små tern.

  1. Blend 1 fed hvidløg sammen med halvdelen af de hvide bønner, tex mex krydderi, 1 æg og 1 spsk. hvedemel. Rør tomat-tern i bønnecremen, og krydr med salt og peber. Lad cremen sætte sig, mens du laver salaten.

Salat med bøftomat, rucola og oliven
  1. Kom resten af de hvide bønner i en skål. Hak det andet fed hvidløg fint. Skær bladselleri i tynde skiver. Kom hvidløg og bladselleri i skålen med bønnerne. Tilsæt olie og eddike, og vend det hele forsigtigt rundt. Smag til med salt og peber.

  1. Snit salat groft. Skær resten af tomaterne i skiver. Anret salaten på et fad, top med tomatskiver, rucola og de marinerede hvide bønner. Drys oliven over salaten.

Quesadilla
  1. Varm en lille pande op til middel varme, og læg en tortilla på panden. Smør ⅔ af cremen på tortillaen, og læg en anden tortilla ovenpå. Lad tortillaen stege i ca. 3 min. Vend den forsigtigt om med en bred palet, og steg den på den anden side, til bønnecremen er fast og gennembagt, ca. 2 min.

  1. Hold quesadillaen varm mellem to tallerkener. Skær den anden tortilla over på midten (i to halvmåner), smør den ene halvdel med resten af bønnecremen, og læg den anden halvdel tortilla ovenpå. Steg på samme måde som den første.

Servering

Anret halvanden quesadilla, og spis salat med bøftomater, rucola og oliven til.

-