Quesadillas med majs, avocado og salat med mynte og lime
Opskrift
Ingredienser
-
1 bæger skåret grønt (rødbede, gulerod og selleri)
-
1 dåse tomatpuré
-
1 pose majs
-
1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 pakke tortilla-wraps
-
1 pose revet gouda
-
1 grøn egebladsalat (plukket groft)
-
1 bakke store tomater (i både)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Mynte er en ældgammel aromatisk krydderurt, som i dag dyrkes over hele verden. Den er umådelig hårdfør og vokser som ukrudt. Udover det har mynte i århundreder været brugt til at stimulere fordøjelsen og berolige maven. Nyd den!
1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg de skårne grøntsager fra bægeret i 3-4 min. Tilsæt tomatpuré og ca. 1 dl vand, og lad det simre i 2 min. Tilsæt majs og buena vista-krydderi, og lad det simre i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og peber.
2. Kom stegt grønt og majs i en skål, og tør hurtigt panden af.
3. Varm panden op igen, kom en tortilla på, og lad den varme kort.
4. Kom ca. 3 spsk. stegt grønt og majs på midten af tortillaen, og drys med ⅓ af goudaen. Læg en tortilla ovenpå, og vend rundt. Steg quesadillaen på den anden side i 3-4 min., til den får lidt farve. Gentag med resten af tortillaerne og fyldet – brug evt. to pander, hvis det skal gå hurtigt.
5. Skyl og klargør i mellemtiden grøntsager, lime og mynte som angivet i ingredienslisten.
6. Anret salaten på et stort fad, og top med agurk, tomater og mynte. Dryp med limesaft og evt. lidt olivenolie.
7. Dryp de halve avocadoer med olivenolie, og krydr med salt.
Servering
Skær de friskstegte quesadillas i kvarte, og servér dem med avocadoer og frisk salat til.