Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Quesadillas med fajita-kylling og creme fraiche

Quesadillas med fajita-kylling og creme fraiche

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 portion marineret kylling og grønt (fra dag 2)
  • 1 romainesalat (fintsnittet)
  • 1 jalapeño-chili (i tynde skiver)
  • 1 portion korianderblade (plukket på dag 2)
  • 1 lime (i både)
  • 1 pakke tortillas
  • 1 pose revet gouda
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Fajitas dækker typisk over marineret, grillet kød med løg og peberfrugt serveret i bløde tortillas som tacos. Her får du den med kylling og serveret over lune quesadillas fyldt med smeltet ost. Det er ikke ofte, at jeg er glad for grøn peber, men til fajitas er den skønne, bitre smag rigtig god!

1. Tag marineret kylling og grønt ud af køleskabet, kom det i en sigte, og lad marinaden dryppe fra.

2. Skyl og klargør salat, chili, korianderblade og lime som angivet i ingredienslisten, og anret dem i hver sin skål til servering.

3. Læg en tortilla på en tør, varm pande. Fordel ⅓ af den revne ost henover, og læg en tortilla mere ovenpå. Steg quesadillaen i 1-1 ½ min. på hver side, til den er gylden, og osten er smeltet. Gentag med de andre tortillas og resten af osten.

4. Find imens en anden pande frem, og steg kylling og grønt i lidt olie på en super varm pande, til kyllingen er gennemstegt, 4-6 min. Smag til med salt.

Servering
Skær quesadillas i trekanter. Top dem med salat, fajita-marineret kylling, creme fraiche, chili og korianderblade, og server straks. Dryp med lime.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her