Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Quinoabowl med stegt kuller, dampet spinat, agurk og misomayo

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 agurk
  • 2 bundter new zealand-spinat
  • ½ pose gulerødder
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke mørksej uden skind
  • 1 pose misomayo

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og spinat, og skyl quinoa samt alt grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Marineret agurk
  1. Skær agurk i tern a 1 cm. Vend dem med ½ spsk. olie i en skål, og smag til med lidt eddike, salt og peber.

Dampet spinat
  1. Hak spinat groft (tykke stilke kan snittes fint). Kom spinaten i en gryde med lidt kogende vand, og damp den med låget på skrå, til den er mør, ca. 4 min. Hæld overskydende vand fra, og krydr spinaten med lidt salt.

Stegte gulerødder og mørksej
  1. Flæk gulerødder på langs, og skær derpå i skiver a 2-3 mm. Pil og hak hvidløg fint.

  1. Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg gulerødder i 3-4 min., til de er sprødmøre. Vend dem med hvidløg, og krydr med salt og peber. Hold dem varme mellem to tallerkener.

  1. Tjek fisken for ben.

  1. Tør panden af. Varm panden op med ½ spsk. olie, og steg fisken i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Læg fisken på en tallerken (brug fx den du har lagt over gulerødderne, hvis du vil spare på opvasken), og bryd forsigtigt fisken i mundrette stykker med en gaffel.

Servering

Anret quinoa i portionsskåle, og top med små bunker af dampet spinat, marineret agurk, stegte gulerødder og mørksej. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over fisken.

-