Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sauté af bønner, svampe, kål og majs med tamari-sauce og kimchi

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion udblødte kidneybønner
  • 1 pose quinoa
  • 1 bundt palmekål
  • 1 majskolbe
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 bæger kimchi
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev tamari-sauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, kidneybønner og palmekål, og skyl quinoaen samt alt grønt.

Kidneybønner
  1. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem helt møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Hæld kogevandet fra de møre bønner.

  1. Kog quinoaen under låg i 2 dl letsaltet vand i 10 min. – fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Sauté af bønner, svampe og majs
  1. Skær palmekålen i stykker på 2 cm. Kom dem i en gryde med lidt kogende vand i bunden, og damp dem under låg i 3 min. Afdræn.

  1. Fjern yderbladene fra majsen, og skær kernerne fra kolben – det gøres nemmest med en savtakket kniv og majsen på højkant. Skær så tæt på kolben som muligt, så du får så meget af majskernerne med som muligt.

  1. Varm 2 tsk. olie op på en stor pande, og steg champignoner og majs i 3-4 min. ved høj varme. Vend kidneybønner og palmekål med grøntsagerne på panden, og krydr grundigt med salt og peber.

  1. Kom kimchien i en skål til servering. Pluk korianderen let.

Servering

Anret quinoaen på tallerkener, og top med sauté af svampe, majs, bønner og kål. Dryp tamari-sauce på toppen, og drys med koriander. Nyd kimchi ved siden af.

-