Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quinoa med sprød fennikel og cremet græskarsauce

1 personer

Ingredienser

  • ½ hokkaido-græskar
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt vild timian
  • 1 pose quinoa
  • 1 brev hampefrø
  • 1 fennikel med top
  • ½ radicchio
  • 1 karton sojacreme
  • ½ grøn citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker eller sirup
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner og markærterne i hver deres skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og græskar, og skyl quinoaen samt frugt og grønt.

Græskar og quinoa
  1. Skær græskarret i grove tern. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Pluk timianen, og kom halvdelen i en skål til servering.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg hvidløg og resten af timianen i 2-3 min., uden at det tager farve. Tilsæt græskarternene til gryden, og hæld kogende vand over, så det akkurat dækker. Tilsæt 1 tsk. salt, og kog græskarternene helt møre i ca. 15 min.

  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Salat, vinaigrette og sauce
  1. Rist hampefrøene på en tør pande i 2-3 min.

  1. Skær fenniklen i meget tynde strimler, evt. på et mandolinjern, hvis du har. Snit radicchioen. Vend fennikel og raddichio sammen i en skål til servering.

  1. Rør en vinaigrette af 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, ristede hampefrø, lidt salt, peber og sukker eller sirup.

  1. Blend de møre græskarstykker til en puré direkte i gryden med en stavblender. Tilsæt sojacremen, justér konsistensen med vand, kog saucen op, og smag til med salt og citronsaft.

Servering

Anret quinoa på en tallerken, øs græskarsaucen over, drys med timian, og spis salaten til dryppet med vinaigretten.

-