Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Quinoa med tex mex-kalv, majs, creme fraiche, tomat og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 squash
  • 2 majskolber
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 hjertesalat
  • Alle frilandstomaterne
  • 1 agurk
  • ½ lime
  • 1 pakke kalvekød i store tern
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller æbleeddike)
Køkkentips

Frilandstomater er fantastiske! De har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

Inden du går igang

Sæt vand over til majs og quinoa, og skyl frugt og grønt.

Quinoasalat med majs og squash
  1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Skær squash i skiver a ca. 1 cm. Varm en stor pande op, og steg squashskiverne i olivenolie, til de er let gyldne, 4-5 min.

  1. Pil bladene fra majsene, og skær kernerne af kolberne. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Kom majs og hvidløg på panden med squash, og steg i yderligere 1-2 min. Krydr med salt og peber.

  1. Vend de stegte grøntsager med kogt quinoa, og smag til med salt og evt. en smule eddike.

Sprød salat
  1. Snit salaten groft, og skær tomater og agurk i mindre tern.

  1. Anret salaten i en skål med tomater og agurk. Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike.

  1. Skær limen i både til servering.

Krydret kalvekød
  1. Varm en stor pande godt op. Kom olivenolie på, og steg kalvekødet ved super høj varme, 2-4 min., eller til det er gyldent udenpå og rosa i midten. Krydr med buena vista-krydderi og salt.

Servering

Anret quinoasalat i dybe tallerkener. Top med krydret kalv og creme fraiche, og servér med salat og limebåde til at dryppe over.

....
Idékassen