Quinoasalat med flanksteak, asparges og sød chilisauce
Ingredienser
- 1 bundt grønne asparges
- 1 agurk
- 3 tomater
- 1 pose hvid quinoa
- 1 pakke flanksteak
- 1 brev BBQ-krydderiblanding
- 2 poser sød chilisauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Asparges, tomat, agurk
Håndfuld 3: Flanksteak
Håndfuld 4: Quinoa
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Peber, salt, BBQ-krydderi, sød chilisauce
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.
Skær evt. træede ender af asparges, og skær asparges i stykker a 2-3 cm. Skær tomat og agurk i små tern.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Varm olie op på en pande, og steg kødet ved middelhøj varme, til det er brunet på begge sider og gennemstegt. Vend kødet hvert 2. min., og steg det i 8-10 min. alt. Krydr med BBQ-krydderi og salt undervejs.
Lad kødet hvile i 4-5 min. efter stegning, og skær derpå i tynde skiver.
Varm imens olie op på en anden pande, og steg asparges ved høj varme i 2-3 min., til de er brunede. Krydr med salt.
Vend quinoa med asparges, tomat og agurk, og smag til med salt og peber.
Anret quinoasalat i dybe tallerkener, og top med skiver af flanksteak. Dryp med sød chilisauce, og servér.