Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quinoa bowl med granatæble, hytteost og mynte

Quinoa bowl med granatæble, hytteost og mynte

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 avocado (i skiver)
  • 1 agurk (i tern)
  • ½ bæger hytteost
  • 1 granatæble (kernerne – se køkkennote)
  • 1 lime (skallen fintrevet, resten halveret)
  • 1 bundt persille (plukket og hakket)
  • ½ bundt mynte (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Granatæblekerner er smagfulde og smukke. Kernerne kan variere i smag og udseende fra helt rubinrøde til lysere røde. De lyse røde er som oftest sødest, og de mørkerøde lidt mere syrlig-søde. 

Der er mange metoder til at få kernerne ud, men jeg foreslår, at du blot halverer granatæblet og presser saft og kerner ned i en skål. Og masserer du granatæblet godt inden du halveret det, så er det meget nemmere at presse saft og kerner ud.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.

3. Skyl og klargør imens al grønt, krydderurter og frugt som angivet i ingredienslisten.

Servering
Anret quinoaen i en stor skål, og top med avocado, agurk og hytteost. Drys med granatæblekerner, revet limeskal, persille og mynte. Pres limesaften over, og krydr med salt og peber.

Mellemmåltid

Dine mellemmåltider består i dag af æg, græskarkerner, rød peber og ferskener.

Kog æggene hårdkogte i en gryde med spilkogende vand, 8-10 minutter.

2 kogte æg
2 poser græskarkerner
2 røde peberfrugter
1 bakke paraguayos (flade ferskener)

-