Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Quinoa bowl med BBQ-stegt svin, mango, tomat og slaw

Quinoa bowl med BBQ-stegt svin, mango, tomat og slaw

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • ½-1 fed hvidløg (revet fint)
  • 1 bæger slawmix (hvidkål og gulerod)
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • ½-1 mango (uden skræl og sten, i tern)
  • ½ bakke tomater (i tern)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • salt
  • sukker
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har ketchup i huset, kan du snaske din BBQ godt op ved at komme 1-2 spsk. ketchup på panden, når du tilsætter BBQ-krydderiet til kødet.

I en mango sidder den flade sten i midten. Du ordner den lettest ved at skære siderne af så tæt på stenen som muligt, og derefter skære skrællen af frugtkødet.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, frugten og korianderen som angivet i ingredienslisten.

4. Rør yoghurten med lidt hvidløg, 1 tsk. sukker og 2-3 tsk. eddike. Vend slawmixet med dressingen, og smag til med salt.

5. Varm en pande godt op, tilsæt olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 4-5 min., til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og BBQ-krydderi.

Servering
Anret quinoaen i store skåle, og top med BBQ-stegte svinetern, mango, tomat og koriander. Dryp med limesaft, og spis slaw til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her