Quinoabowl med stegt fisk, sprød spidskål, gulerødder og misomayo
Ingredienser
- 1 citron
- ½ pose gulerødder
- 1 pose hvid quinoa
- 1 pose misomayo
- 1 rød spidskål
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa, frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Snit spidskålen fint. Halvér citron. Vend kålen med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: ½ spsk.] og citronsaft i en skål. Smag til med salt og peber.
Flæk gulerødder på langs, og skær dem i skiver a 2-3 mm.
Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: ½ spsk.], og steg gulerødder i 3-4 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt og peber. Hold dem varme mellem to tallerkener.
Tjek fisken for ben.
Tør panden af. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: ½ spsk.] op på panden, og steg mørksej i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Læg fisken på en tallerken, og bryd forsigtigt fisken i mundrette stykker med en gaffel.
Anret quinoa i portionsskåle, og top med små bunker stegte gulerødder, fisk og sprød spidskål. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over fisken.