Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Quinoabowl med stegt kuller, dampet spinat, agurk og misomayo

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 agurk
  • 1 pose babyspinat (3/4p: 2 stk.)
  • Alle gulerødderne
  • 1 hvidløgsfed (3/4p: 2 stk.)
  • 1 pakke torskefisk med skind
  • 1 pose misomayo (1p: ½ pose)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller riseddike)
Køkkentips

For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk. Fisk fra Aarstiderne er altid mærket med MSC.

Husk - til i morgen

Kom [1/2p: 50 g, 3p: 100 g, 4p: 150 g] hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl alt grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Marineret agurk
  1. Skær agurk i tern a 1 cm. Vend agurk med lidt eddike, salt og peber i en skål.

Dampet spinat
  1. Kom spinat i en gryde med lidt kogende vand, og damp den mør med låget på skrå, 2-3 min. Hæld overskydende vand fra, og krydr spinaten med lidt salt.

Stegte gulerødder og kuller
  1. Flæk gulerødder på langs, og skær dem i skiver a 2-3 mm. Hak hvidløg fint.

  1. Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.], og steg gulerødder sprødmøre, 3-4 min. Vend dem med hvidløg, og krydr med salt og peber. Hold dem varme mellem to tallerkener.

  1. Tjek fisken for ben.

  1. Tør panden af. Varm panden op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.], og steg fisken i ca. 5 min. på skindsiden. Steg fisken 1-2 min. på den anden side. Krydr med salt og peber under stegningen.

  1. Læg fisken på en tallerken (brug fx den du har lagt over gulerødderne, hvis du vil spare på opvasken), og bryd forsigtigt fisken i mundrette stykker med gaffel.

Servering

Anret quinoa, og top med små bunker af dampet spinat, marineret agurk, stegte gulerødder og stegt fisk. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over fisken.

-