Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun quinoasalat med grillet palermopeber, oliven og valnødder

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 palermo-peberfrugt
  • ½ babosa-løg
  • 1 squash
  • ½ bundt oregano
  • ½ salathoved
  • 1 pose valnødder
  • 1 pose grønne oliven uden sten
  • ½ galia-melon
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du ikke har en grillpande, kan du sagtens stege peberfrugten på en almindelig pande.

Husk - til i morgen

Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoaen samt al frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Grillet palermopeber
  1. Varm en grillpande godt op (se køkkentip). Flæk imens peberfrugten i to stykker, og kassér kerner og top. Pensl peberfrugten med lidt olie, og krydr med salt.

  1. Grill stykkerne ved høj varme i ½-1 min på hver side, til de får godt med farve. Lad dem køle let, og snit dem i tynde strimler.

Frisk grønt
  1. Pil og snit løget i tynde strimler. Flæk squashen, og snit den i tynde skiver. Pluk oreganoen, og hak den groft. Riv salaten i grove stykker. Vend det hele sammen med den grillede peberfrugt.

Valnøddetopping
  1. Rist valnødderne på en tør pande ved middel varme, til de er gyldne og sprøde. Hak dem samt olivenene groft.

  1. Halvér galia-melonen, og gem halvdelen til i morgen. Kassér kerner og skræl, og skær melonen i små tern. Vend valnødder, oliven og melon sammen.

Citrondressing
  1. Riv skallen, og pres saften fra den halve citron. Rør begge dele med 1 tsk. sukker og 2-3 spsk. olivenolie, og smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret quinoaen i en dyb tallerken eller en skål, og top med grønt. Dryp med citrondressing, og afslut med valnøddetopping.

-