Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ramen - japansk inspireret suppe med æg, svampe og nudler

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose ramen-suppebase
  • 1 bakke hvide champignoner i skiver
  • 1 bakke æg
  • ½-1 pakke fuldkornsnudler
  • 1 bundt rød komatsuna
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Komatsuna er en salat-type, som du kan kende på dens store, flotte blade og violette nuancer. Både blade og stængler er sprøde og saftige med en aromatisk, men mild smag. Den kan nydes både rå og tilberedt. I Japan, hvor Ramen stammer fra, bliver komatsuna traditionelt brugt i supper, da den bevarer sin sprødhed og giver god tekstur, friskhed og smag til suppen.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler og æg, og skyl komatsuna.

Ramen og æg
  1. Kom ramen-suppen i en gryde sammen med champignoner i skiver. Varm langsomt op til kogepunktet, og lad det simre i 3-4 min. Smag evt. suppen til med soja eller salt efter smag.

  1. Kog æggene smilende i ca. 7 min., og køl dem let ned under den kolde hane. Pil æggene.

Nudler og komatsuna
  1. Kog nudlerne i spilkogende, saltet vand i 2-3 min. Dræn vandet fra, og vend nudlerne med en smule olie.

  1. Skær komatsunaen i tynde strimler på langs, og kom dem i en skål.

  1. Halvér æggene, og drys dem med lidt af gomashioen.

Servering

Fordel brandvarm ramen med svampe i skåle, og top suppen med komatsuna, nudler og æg. Drys resten af gomashioen over, og nyd. Spis evt. fyldet med pinde, og drik suppen direkte fra skålen – eller brug gaffel og ske.

-