Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Ramensuppe med shiitake, stegt tofu, miso og limequats

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 limequat
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 2 hvidløgsfed
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 rød glaskål
  • 2 poser misopasta
  • ½-1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 pakke tofu med citrongræs og chili

Tjek at du selv har

  • Olie (evt. sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl risene grundigt, og skyl frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær limequat i tynde skiver – fjern evt. sten undervejs. Læg limequat til side til spisetid. Skær svampe i halve. Pres eller riv hvidløg fint. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skræl og skær glaskål i tændstiktynde stave.

Suppe
  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg svampe i 1-2 min.

  1. Tilsæt hvidløg og miso, og steg 1 min.

  1. Tilsæt vand [4 dl. per person] og bouillon, og kog op.

  1. Tilsæt gulerødder, og lad suppen simre i 8-10 min., til gulerødderne er møre.

  1. Tilsæt glaskål, og lad suppen simre i 2-3 min. Smag til med salt.

Tofu
  1. Skær imens tofu i ca. 1 cm tykke skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofu gylden og sprød, 2-3 min. per side.

Servering

Anret ramensuppe i dybe tallerkener, og top med limequat og stegt tofu. Servér ris ved siden af.

-