Ras el hanout-krydrede blå og røde kartofler serveret med pita og spicy hummus
Ingredienser
- Alle de blå congo-kartofler
- Alle de røde heiderot-kartofler
- 1 brev ras el hanout
- 1 bundt forårsløg
- 2 hvidløgsfed
- 1 granatæble
- ½ romaine-salat
- 1 rulle spicy hummus
- 2 bægre creme fraiche
- 2 pakker fuldkornspitabrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Skær blå og røde kartofler i tern a ca. 2 cm.
Vend kartofler lidt olivenolie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med ras el hanout-krydderi, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min.
Snit imens forårsløg fint, og pres eller riv hvidløg i en lille skål. Rul granatæble hårdt mod bordet for at løsne kernerne, skær det midt over, og skrab kernerne ud. Snit salat fint.
Rør hummus med creme fraiche, og smag til med frisk hvidløg og lidt salt.
Vend salat og granatæblekerner sammen, og smag til med lidt olivenolie og lidt salt.
Lun pitaer i ovnen, til de er gennemvarme, 5-6 min.
Flæk pitaer og fyld dem med kartofler, forårsløg, salat og granatæble. Top med hummus. Spis evt. overskydende fyld til ved siden af.