Sæt vand over til ravioli, og skyl salat.
Varm en pande op med olie, og steg kylling ved høj varme i 3-4 min. Krydr med lidt salt.
Skru ned til middel varme. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og lad det hele stege sammen i 1-2 min.
Kom imens ravioli i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 3 min. Hæld vandet fra, men gem 1-2 dl til saucen.
Riv ost fint. Tilsæt ost, fløde og 1-2 dl kogevand fra pasta til grøntsagerne på panden, og lad det hele koge sammen i 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Del salat i grove stykker, og marinér dem med lidt olivenolie, eddike og lidt salt.
Vend ravioli i saucen lige inden spisetid.
Servér ravioli i cremet sauce med kylling i dybe tallerkener, og servér med marineret salat.