Rejer i cremet grøn karry-kokossauce med ris, lime og koriander
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune jasminris
-
1 bundt koriander (hakket groft)
-
1 pakke rejer
-
½ frisk hvidløg med top (snittet fint)
-
½-1 brev grøn karrypasta
-
2 dåser kokosmælk
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokos- eller vindruekerneolie)
-
salt
-
fiskesauce
Sådan gør du
Køkkennote: Der er stor forskel på vores smagsløg. Vurdér derfor selv, hvor meget grøn karrypasta du vil have i din ret. Du kan evt. starte med lidt og smage til løbende.
1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt.
3. Skyl og klargør imens grøntsager, lime og koriander som angivet i ingredienslisten. Kom limebåde og koriander i små skåle.
4. Afdryp rejerne. Varm en gryde godt op, tilsæt lidt olie, og steg rejerne under omrøring i 1-2 min. Krydr med salt eller fiskesauce, hvis du har det. Læg rejerne i en skål.
5. Kom evt. lidt mere olie i gryden, og steg gulerødderne i 2-3 min. Tilsæt frisk hvidløg og spidskål, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt grøn karrypasta (se køkkennote) og kokosmælk, og kog op. Spæd evt. til med lidt kogende vand.
6. Kom rejerne tilbage i gryden, og vend dem rundt i kokossaucen. Smag til med salt eller fiskesauce og lidt limesaft.
Servering
Anret risene i skåle eller dybe tallerkener, og top med rejer og grøntsager i grøn karry-kokossauce. Drys retten med koriander, og dryp med limesaft.