Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rendang med tempeh, brune ris og stegt hvidkål med gomashio

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ hvidkål
  • 2 bægre rendang med tæmpeh
  • 2 lime
  • 2 breve gomashio
  • 2 bundter koriander
  • 1 bæger topping (spidskål/rucola/kinaradise)

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Rendang er en smagsspækket simreret, som stammer fra Sydøstasien. Vores version er med tempeh, og det er netop kokken bag vores fremragende tempeh, som har udviklet opskriften på måltidet i dag, så tempehen kommer til sin ret. Nyd den kraftfulde, spicy og hamrende autentiske rendang med tempeh!

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl frugt og grønt.

Ris og hvidkål
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 1 liter letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Halvér hvidkålen på langs gennem stokken, og gem halvdelen til dag 4.

  1. Skær hvidkålen i to kvarte. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg hvidkålsbådene på skærefladerne ved middelhøj varme i 5-6 min på hver side. Den må gerne være branket. Læg kålen til side på et spækbræt.

Rendang
  1. Kom rendang med tempeh i en gryde, og varm retten op ved middel varme i 6-8 min. under jævnlig omrøring.

Hvidkål med gomashio og topping
  1. Skær kålen i grove strimler, og kom den i en skål. Riv limeskal over kålen, halvér limefrugterne, og pres limesaft fra 1 lime henover. Tilsæt gomashio og et nip salt eller soja, og vend det sammen.

  1. Snit korianderen groft, og vend den med spidskål, rucola og kinaradise fra bægeret.

Servering

Fordel risene i dybe skåle, øs rendang henover, og top med sprødt grønt og koriander. Dryp med resterende limesaft, og nyd stegt hvidkål med gomashio til.

-