Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Rendang med tempeh på brune ris med hvide radiser og limequat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose macadamianødder
  • 1 bundt hvide radiser
  • 1 limequat
  • 1 bundt komatsuna
  • 1 bæger rendang med tæmpeh

Tjek at du selv har

  • Salt
Køkkentips

Hold øje med macadamianødderne, når du rister dem på panden. De brænder nemt på, og smager dårligt, hvis de bliver brændt. Rist dem derfor stille og roligt, og vær klar til at tage dem af panden – lige pludselig kan det godt gå stærkt.

En limequat er en krydsning mellem en lime og en kumquat – en lille, orange citrusfrugt på størrelse med en valnød. Skrællen på limequatten er både mild og aromatisk, og saften er sød, syrlig og bitter, og man kan spise det hele. Dog kan limequatten have små kerner, vær derfor lidt opmærksom på dem, når du drypper saften over retten.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.

Ris og toppings
  1. Sæt risene over i 2½ dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Hak macadamianødderne, og rist dem på en tør pande ved middel varme i 3-4 min. (se køkkentip). Krydr med lidt salt, og kom dem i en skål til servering.

  1. Skær de hvide radiser i tændstiktynde stave, og halvér limequatten.

Komatsuna og rendang
  1. Skær komatsunaen i brede strimler.

  1. Kom rendangen i en gryde, og varm den op ved middel varme i 8-10 min. Rør i den undervejs. Tilsæt komatsuna de sidste 2-3 min. af kogetiden, og smag til med salt.

Servering

Fordel risene i en skål, øs rendang med tempeh over, og top retten med ristede macadamianødder og hvide radiser. Dryp med limequat-saft (se køkkentip).

Idékassen
-