Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rice bowl med fiskedeller, gul fersken-chutney, stegepebre og frisk majs

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 hvide majskolber
  • 1 gul fersken
  • 2 bakker grønne stegepebre
  • 1 løg
  • 1 rød chili
  • 1 rulle grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Fersken, stegepebre, løg

Håndfuld 3: Fiskefars

Håndfuld 4: Ris, majs

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, sukker, eddike, chili

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Del majs på midten, stil den op, og skær kernerne fra. Skær fersken i mindre tern og flæk stegepebre på langs. Skær løg i tynde både, og hak chili fint.

Ferskenchutney
  1. Kom fersken i en lille gryde sammen med 1 spsk. vand, halvdelen af chilien, 1 spsk. sukker og 2 spsk. eddike, og kog op. Lad gryden simre stille og roligt, til ferskenen er kogt ud, 4-5 min.

Fiskedeller
  1. Varm en pande op, og tilsæt 4-5 spsk. olie. Form fiskefarsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 4-5 min.

Stegt grønt
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg stegepebre og majskerner sammen ved middel varme, 3-4 min.

  1. Tilsæt løg, og steg 2-3 min., til alt er mørt. Smag til med salt og sort peber.

Til i morgen
  1. Kog kartoflerne møre i rigelige, saltet vand, 10-15 min. alt efter tykkelse. Gem kartoflerne på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og anret stegt grønt og fiskedeller ovenpå. Top med fersken-chutney, og drys med chili.

-