Rice bowl med hvid miso, kinesisk purløg, hvid radise, agurk og stegte æg
Ingredienser
- 2 poser hvide jasminris
- 1 agurk
- ½ rød chili
- 1 bundt lange, hvide radiser
- 2 bundter kinesisk purløg
- 1 lime
- 2 breve hvid miso
- Alle gulerødderne
- 4 æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
- Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
- Honning
- Sukker
Skyl frugt, grønt og purløg.
- Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min. 
- Flæk imens agurken på langs, og skær den i tynde skiver. Hak chilien fint. 
- Rør 3 spsk. eddike med 1 spsk. honning i en skål, og vend agurk og chili efter smag i marinaden. Krydr med salt og peber. 
- Skær radiserne i skiver, og snit purløget fint. Kom begge dele i skåle til servering. 
- Halvér limefrugten, og rør limesaften sammen med misoen i en lille skål. Justér konsistensen med lidt vand, og smag til med en smule sukker. 
- Skræl gulerødderne, og skær dem i ½ cm tykke skiver. 
- Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg gulerødderne i ca. 5 min. Krydr med salt, og steg i yderligere et minuts tid. Tag gulerødderne af panden, og hold dem lune til spisetid. Tør panden af. 
- Varm panden op igen, tilsæt lidt ny olie, og steg æggene til spejlæg ved middel varme, ca. 4 min. 
Anret risene i store skåle, og top med stegte gulerødder, marinerede agurker og sprøde radiser i små bunker. Læg et spejlæg i midten, drys med kinesisk purløg, og dryp med misodressing.