Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med krydret oksekød, syltede løg, tomat og creme fraiche

Rice bowl med krydret oksekød, syltede løg, tomat og creme fraiche

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose hvide jasminris
  • 1 rødløg (i både)
  • 1 squash (revet)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 tomat (i tern)
  • 1 stilk friske korianderfrø (plukket og knust let)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Syltede rødløg er skønt at have på lager i køleskabet, så gem endelig resten, hvis du ikke bruger det hele i dag. 

Friske korianderfrø er forstadiet til de mere kendte tørrede korianderfrø, og de indsamles i marken, efter at korianderplanterne er afblomstret. De grønne frø kan anvendes stort set alle de steder, hvor man normalt ville bruge de friske koriandeblade, men de skal anvendes nænsomt, da de har en kraftig og syrlig smag af koriander – kraftigere, end man er vant til fra bladene.

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 2 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min., og lad risene hvile i 5-10 min. 

3. Skyl og klargør grøntsagerne, korianderfrøene og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

4. Kom ½ dl sukker og en ½ dl i eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre i lagen i 2-3 min. Sluk for varmen, og lad løgbådene trække i lagen til spisetid.

5. Opvarm en pande, og tilsæt olie. Sautér revet squash og hakket løg i 2-3 min., til squashen falder lidt sammen. Kom kødet ved, og steg videre i 7-9 min., til kødet er gennemstegt. Krydr med buena vista-krydderi, salt og peber.

6. Hæld lagen fra de syltede rødløg.

Servering
Anret risene i en skål, og top med krydret oksekød, friske tomater, syltede rødløg, korianderfrø og creme fraiche. Dryp med limesaft, og nyd.

-