Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med kyllingedeller og lime-mayo

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose gulerødder
  • 2 tomater
  • 1 pose mayonnaise
  • 1 lime
  • 1 rulle hakket kylling med grøntsager
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose majs

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores røgede BBQ-krydderi er mildt krydret med en let røgsmag, og det er som regel populært blandt børn. Det kan dog også drysses over til sidst, hvis du er i tvivl, om eventuelle børn blandt de medspisende vil kunne lide det.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris og klargøring af grønt
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær tomat i både. Kom tomater i en skål til topping.

Lime-mayo
  1. Kom mayonnaise i en lille skål, og riv limeskal fint ned i skålen. Skær resten af lime i både. Smag mayo til med salt og lidt limesaft.

Kyllingedeller
  1. Rør kyllingefars med lidt røget BBQ-krydderi (se køkkentip), og form farsen til små deller. Varm olie op på en pande, og steg kyllingedeller, til de er gyldne og gennemstegte, 3-4 min.

Majs og stegte gulerødder
  1. Damp majsene i en gryde med lidt kogende vand, 2-3 min. Dræn vandet fra.

  1. Tag kyllingedeller af panden. Sæt panden tilbage på varmen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Krydr med salt og evt. lidt røget BBQ-krydderi.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med kyllingedeller og små bunker af stegte gulerødder og tomatbåde. Dryp med lime-mayo, og servér dampede majs til.

-