Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med kyllingedeller og lime-aioli

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 tomat
  • 1 pose aioli
  • 1 lime
  • 1 pakke hakket kylling med grøntsager
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose majs

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores røgede BBQ-krydderi er mildt krydret med en let røgsmag. Det kan også drysses over til sidst, hvis du ikke ønsker det i farsen.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og majs, og skyl frugt og grønt.

Hvide ris og klargøring af grønt
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 14 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær tomat i både og gem i en skål til anretning.

Lime-aioli
  1. Kom aiolien i en lille skål, og riv limeskal fint ned i skålen. Skær resten af lime i både. Smag aioli til med salt og lidt limesaft.

Kyllingedeller
  1. Rør kyllingefars med lidt BBQ-krydderi (se køkkentip). Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingefarsen som små deller i olien, til de er gyldne og gennemstegte, 3-4 min.

Majs og stegte gulerødder
  1. Kom imens majskerner i lidt kogende, saltet vand, og kog dem 2 min. til de er gennemvarme. Dræn vandet fra, og kom i en skål.

  1. Tag dellerne af panden, og sæt panden tilbage på varmen. Steg gulerødderne ved høj varme i 1-2 min. Krydr med salt og evt. lidt røget BBQ-krydderi.

Servering

Anret ris i en dyb tallerken, og top med kyllingedeller og små bunker af tomater, majs og stegte gulerødder. Dryp med lime-aioli.

-