Rice bowl med marineret tempeh, svampe, gomadressing og kimchi
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pakke tæmpeh-tern i koreansk-inspireret BBQ-marinade
- 1 forårsløg
- Alle gulerødderne
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 bæger kimchi
- 1 brev gomadressing
Tjek at du selv har
- Olie (fx kokos- eller olivenolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris, gulerødder og forårsløg. Tag kimchien ud af køleskabet.
Sæt risene over i 2 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.
Varm en wok eller pande op, tilsæt olie, og steg først tempeh-ternene i 5-6 min., til de er gennemvarme. Læg dem til side, og tør wokken over.
Snit forårsløg og gulerødder i fine skiver på skrå.
Varm wokken op igen, tilsæt ny olie, og steg svampene, til de er bløde, 3-4 min. Krydr med salt eller soja, og læg dem til side. Tør wokken over igen.
Varm wokken op en sidste gang, tilsæt ny olie, og steg gulerødderne og evt. halvdelen af forårsløgene ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt eller soja, og kom det i en skål.
Anret ris i en skål, og top med tempeh, svampe, kimchi og gulerødder. Drys med rå forårsløg, og dryp med gomadressing.