Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med mukimamebønner, kimchi, stegt grønt og gomadressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose gomadressing
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 roséløg
  • 1 rød peberfrugt
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 bæger kimchi

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Kinesisk purløg ligner almindelig purløg, men har fladere stængler og en fin smag af frisk hvidløg, som dog bliver mildere, når urten får noget varme.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt. Tag kimchi ud fra køl.

Ris og gomadressing
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Rør gomadressing med 1-3 tsk. vand eller soja, til den er tyndtflydende.

Lynstegt grønt
  1. Snit purløg fint (se køkkentip), og kom i en skål til servering. Pil og skær roséløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler, og skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt og halvdelen af gulerødderne ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt roséløg og mukimamebønner, og steg videre i 2-3 min. Smag til med salt eller soja.

Servering

Anret ris på en tallerken, og top med lynstegt grønt. Drys med resten af gulerødderne og purløg. Dryp med gomadressing, og spis kimchi til.

-